Windows Phone 7.5 Mango

Så er de første smartphones med Microsofts nyeste version af Windows Phone 7 klar på markedet. Man forventede at Nokia ville være først, men HTC har taget teten igen.

Windows Phone 7.5 MangoWindows Phone 7.5 Mango er blevet venligt behandlet af IT-pressen og de mange ændringer i forhold til den tidligere version, har givet mange roser i tests og anmeldelser.

Microsoft siger selv at de har opdateret styresystemet på mere end 500 punkter. Og hvis du allerede har en smartphone udstyret med Windows Phone 7, kan du umiddelbart opgradere til version 7.5 uden problemer.

Mange tests hæfter sig ved at hastigheden er øget væsentligt i forhold til version 7. Selv ældre mobiler som opgraderes bliver lige så hurtige som Android baserede smartphones og iPhone 4.

En væsentlig forbedring er muligheden for multitasking. Med 7.5 Mango kan du have flere Apps igang samtidig. F.eks. have streaming musik, samtidig med at du opdaterer din Facebook profil, eller skriver e-mails.

Og netop E-mail funktionaliteten fungerer perfekt også med G-mail. Du kan sagtens have flere mailkonti kørende samtidigt. Dine mails vises nu i en tråd, og hvis der er flere sammenhængende mails vises antallet af mails i tråden under emnet.

Du får også en helt ny browser, som er baseret på Internet Explorer version 9. Den er hurtig og har ikke problemer med store hjemmesider som f.eks. dr.dk eller tv2.dk.
Da der nu er mulititasking, kan du nemt have flere hjemmesider kørende samtidig og hoppe frem og tilbage mellem dem.

Med den gratis SkyDrive service kan du lagre billeder og dokumenter i skyen og dele dem med andre. Du kan f.eks. have Office dokumenter, som andre kan foretage rettelser i, før videresendelse eller udskrivning.

Windows Phone 7 understøtter Facebook, Twitter og LinkedIn, og integrationen er så vellavet, at du stort set kan vedligeholde din Facebook uden en egentlig Facebook klient.

Og nu er den endelig blevet helt dansk med dansk tastatur, dansk ordbog og systemsprog.

HTC TitanDe første smartphones med Windows Phone 7.5
Imponerende nok er det HTC som er først på markedet og allerede nu i butikkerne med to modeller: HTC Radar og HTC Titan. En lommevenlig og en gigantisk smartphone på hhv. 3,7″ og 4,7″.
Inden jul forventes flere mobiler på markedet med Mango styresystemet (og måske endda Nokia?). Så mon ikke den også kommer under juletræet som gave til manden i år.

Nyttige links
Microsofts egen side om Windows Phone

This entry was posted in Microsoft, Smartphones, Styresystemer and tagged , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>